Dit parforhold starter med din egen måde at være på. Dèt bestemmer, hvordan resten af jeres parforhold bliver

Jeg er en enlig mand i midten af ​​tyverne. Jeg tager mig selv bevidst og også instinktivt i at overveje og lede efter nogen til et parforhold. Min plan har faktisk konstant været at være gode venner med min fremtidige kone i minimum et år, forloves det næste, som inkluderer at blive gift inden jeg er tredive.

Dette mål kan synes usandsynligt og jeg er åben for at  justere på det. Jeg kan sagtens se præcist hvad jeg søger efter i en potentiel mand eller kone. Men jo ældre jeg bliver, jo mere forstår jeg at det føles som en "mission" at finde nogen der matcher hvad jeg længes efter og også hvad jeg ikke længes efter i en partner. Jeg føler at min utålmodighed udsætter min chance for at møde denne partner.

Fra tid til anden tænker jeg om, hun overhovedet er derude et sted. Så jeg spekulerer på hvad hun laver på det tidspunkt jeg tænker tanken  og om hun tænker på mig. Jeg ved af mine venner netop hvordan de mødte deres kæreste, da de  mindst regnede med det.

Jeg spørger mig selv, om jeg er udseendesmæssigt tiltalende? Det ærlige svar er faktisk, at jeg  bestemt ikke er i så fremragende form som jeg ønsker at være. Jeg ved at jeg skal have tilmeldt mig et motionscenter. Hvad er en større motivation til end at se godt ud og fremstå som selvsikker med ro i sindet? Når alt kommer til alt, håber jeg at min kommende partner er tiltrukket af mig som jeg er.